Udvikling af Nykøbing havn

Udviklingsforløb for havnen i Nykøbing Mors

Baggrund
Hvad skal der ske på havnen i Nykøbing for at den bliver mere spændende for både byens borgere og turister?
Det er det centrale spørgsmål i et projekt, som Morsø Kommune har igangsat i samarbejde med VisitNordjylland og Morsø Turistforening.

Projektet skal pege på nye turistprodukter omkring havnen i Nykøbing - og indebærer bl.a. udarbejdelsen af en udviklingsplan for nye tilbud og events samt skitseforslag til omdannelse af det fysiske bymiljø omkring Nykøbing Havn.

Indtil videre
Vi har afholdt to workshops, d. 21 november 2011 og d. 16. januar 2012 hvor vi begyndte at afdække hvilke nye turistprodukter, der bør satses på og hvordan de fysiske kvaliteter på havnen kan forbedres. Målet er at der skal formuleres en række pilotprojekter, der skal resultere i at nye produkter bliver skabt. Processen blev igangsat i slutningen af oktober 2011 og skal køre frem til slutningen af februar 2012. Som konsulenter på projektet er valgt Dansk Bygningsarv A/S og Schul Landskabsarkitekter

Billeder fra workshop 2

Billederne kan også hentes via dette link:
http://www.flickr.com/photos/72211019@N07/sets/72157629012568995/

Den 22 februar er der blevet afholdt præsentation af skitseforslag til havneudvikling på Dansk Skaldyrscenter og den 23. februar var der temamøde om projektet i kommunalbestyrelsen.

Der er nu igangsat et forløb med planlægning, politisk beslutningsproces og afdækning af finansieringsmuligheder (fx fundraising).


TV-MidtVest bragte et live indslag fra mødet 16. januar 2012: