Uddannelseskort ikke nødvendigt ved brug af lokale busruter

29. juli 2009

Pressemeddelelse

Morsø Kommune har erfaret, at unge uddannelsessøgende, der er oprettet på www.uddannelseskort.dk har modtaget girokort for et uddannelseskort gældende for perioden 1. august til 30. september. 

 

Uddannelsessøgende, der alene benytter de lokale busruter, har fremover ikke behov for dette kort idet lokalruterne fremover er betalingsfrie. Den enkelte uddannelsessøgende skal selv gå ind på www.uddannelseskort.dk og afbestille eller slette sig. Det modtagne kort kan man blot smide væk. Herefter vil man ikke længere modtage girokort.

 

Benytter man en regionalrute skal man fortsat have et uddannelseskort, som man betaler for.

 

Tilbage til nyhedsoversigten