God vurdering af Morsø Kommunes hjemmeside
25. november 2009
Vurderingen af offentlige hjemmesider blev offentliggjort onsdag den 11. november. Morsø Kommunes hjemmeside fik fire netkroner ud af fem mulige i kategorien for kommunale og regionale hjemmesider.
Den samlede vurdering placerer Morsø Kommunes hjemmeside på en 15. plads blandt samtlige kommunale og regionale hjemmesider.
Bedst på Nettet måler en gang om året kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerdetjening. Bedst på Nettet ejes af Videnskabsministeriet og afvikles af IT- og Telestyrelsen.
Vurderingen gives på grundlag af:
- en screening
- en brugerundersøgelse
- en selvevaluering
”Vores nye hjemmeside gik i luften lige før sommerferien den 23. juni 2009 og vi har ventet spændt på den første Bedst på Nettet. Vi er meget tilfredse med placeringen på en 15. plads. Vi er specielt glade for, at brugerne synes, at vores nye hjemmeside er god. Det var et vigtigt mål, at vores nye hjemmeside blev mere brugervenlig ” udtaler Kommunaldirektør Per Flemming Laursen.
Som en del af Bedst på Nettet var der en online brugervurdering, hvor brugerne kunne vælge at svare på et spørgeskema. Resultatet at brugerundersøgelsen er, at brugerne er tilfredse med kommunens hjemmeside. Faktisk er Morsø Kommunes hjemmeside placeret på en tredjeplads i brugervurderingen blandt de kommunale og regionale hjemmesider.
Læs mere om Bedst på Nettet her.
Tilbage til nyhedsoversigten