Støtte til vækst og iværksætteri

Væksthus Nordjylland
I Væksthus Nordjylland kan du som virksomhed få kortlagt dine forretningsmuligheder af et stærkt hold af uvildige vækstkonsulenter. Sammen kortlægger I dine vækstmuligheder, dine kunder og dit potentiale – de første skridt mod en højere vækst. De henviser dig til relevante rådgivere fra det private erhvervsliv, som kan bidrage til at føre Vækstplanen ud i livet.

Væksthus Nordjylland giver tilskud til virksomheder, der vil købe privat rådgivning til at igangsætte målrettede udviklingsforløb, der skaber vækst. Det sker i tæt samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer og med tilskud fra EU.

Læs mere på Væksthus Nordjyllands hjemmeside

Væksthus Nordjylland er ejet af de 11 kommuner i Region Nordjylland.

Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN)

Søg rådgivning før start af virksomhed

Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN) er koordineret af Væksthus Nordjylland, der sammen med de lokale erhvervskontorer tilbyder rådgivning og sparring til iværksættere og virksomheder i hele Region Nordjylland.

Indgangsvinklen er de lokale erhvervskontorer, som du træffer på telefon 70 15 16 18. Hvis du ønsker at etablere egen virksomhed i Region Nordjylland har dit lokale erhvervskontor via NiN-samarbejdet mulighed for at tilbyde dig:

  • En individuel gratis rådgivning om din forretningsplan 
  • Mulighed for tilskud til at købe rådgivning hos de private rådgivere, typisk revisorer, advokater og reklamebureauer, der kan hjælp dig med at få styr på din virksomhedsstart.

Se en grafisk oversigt over NiN's tilbud her.

Læs mere på Nordjysk Iværksætter Netværks hjemmeside.