Folkepension
Hvem kan få folkepension?
Du kan søge og bevilges folkepension, når du når folkepensionsalderen.
Folkepensionsalderen kan være fra 65 til 67 år. Det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår du er født.
Du er født: Folkepensionsalder:
Før 1/1 1959 65 år
1/1-1959 - 30/6-1959 65 ½ år
1/7-1959 - 31/12-1959 66 år
1/1-1960 - 30/6-1960 66 ½ år
1/7-1960 - 31/12-1962 67 år
Efter 31/12 1962 Tidligst 67 år, afhængig af hvordan
danskernes levealder udvikler sig
Du vil modtage et brev fra kommunen ca. 1 måned før du fylder 65/67 år.
Opsat folkepension
Såfremt du arbejder mindst 1.000 timer om året, kan du søge om at vente med at få din folkepension udbetalt. Dermed får du i stedet senere forhøjet din folkepension med et tillæg. Det kaldes Opsat Folkepension.