Dagcenter Havnen

Velkommen til Dagcentret Havnen

Her er plads til forskellighed, spontanitet og udvikling
Dagcentret Havnen er et utraditionelt/alsidigt aktivitetshus, der benyttes af ca. 42 udviklingshæmmede voksne personer, fra mere plejekrævende kørestolsbruger til personer med et funktionsniveau, der kræver støtte og vejledning til at klare dagligdagen og for nogles vedkommende at strukturere fritiden – et ståsted som vægter det pædagogiske samt det medmenneskelige højt.

Dagcenter Havnen sikrer borgere, som har behov for hjælp og støtte til store dele af deres liv, den nødvendige omsorg, samtidig med de har den personlige frihed til at være borgere i samfundet med samme rettigheder og pligter som andre. Dagcentret Havnen benyttes derfor af brugere, der har et meget forskelligartet behov for støtte/hjælp i dagligdagen.

Dagcenter Havnen vil bevare mangfoldigheden, således der på stedet både er brugere med store og små hjælpebehov, så de stærke og svage kan lære af hinanden.

Dagcentret Havnens fælles målsætning:

  • At styrke den enkeltes selvværd/selvtillid gennem fællesskabet.
  • At være fleksibel og benytte brugerindflydelse.
  • At skabe en varieret og lystbetonet hverdag med rummelighed og mod en konstant øget livskvalitet.
  • At skabe rammer der giver den enkelte bruger mulighed for at udnytte, udvikle de potentialer, de er i besiddelse af.
  • At styrke det sociale fællesskab for herigennem at opnå større åbenhed og tolerance hos den enkelte bruger.
  • At skabe en hverdag, hvor brugeren bliver set, hørt, anerkendt og respekteret.
  • At styrke og støtte brugerens evne og vilje til at kunne udtrykke meninger og holdninger.

                        ”Vi vil gerne gi` brugerne det de gerne vil ha` -
                          og også det som de ikke ved, de gerne vil ha”.

Familieeftermiddag
Der afholdes "familie eftermiddag" hver anden måned, hvor der orienteres om dagligdagen. Der arbejdes konstant på at vedligeholde en gensidig kontakt til familien.

Et pædagogisk fundament

  • Hvor der er en glad og positiv stemning.
  • Hvor sociale relationer er i højsæde.
  • Hvor der skabes et netværk, som også kan bruges i fritiden.
  • Hvor vi diskuterer ”livets” store og små spørgsmål.
  • Hvor vi arbejder med at støtte brugerne i egen personlig udvikling.
  • Hvor der er indflydelse på egen hverdag.
  • Hvor den enkelte er i centrum.

Henvisning:
Alle offentlige og private instanser kan henvise. Der er altid åbent for et besøg/henvendelser vedr. vores tilbud.

Havnecafeen:
I samarbejde med brugere og personale drives en café, der er beliggende i samme bygning som Dagcentret.

"Et værested for voksne”

Målgruppe:
Havnecafeen er et brugerstyret (med hjælp fra Dagcenter Havnens personale), værested for udviklingshæmmede på Mors.
(Alle udviklingshæmmede kan være medlem).

Beskrivelse:
Havnecafeen arrangeres fællesspisning, hygge, banko, sang, musikarrangementer og mange andre sjove ting.

Kom og vær med - og få indflydelse på arrangementerne”.

Havnecafeen benyttes også udenfor åbningstiden til afholdelse af diverse kurser, møder m.v. For medlemmer, er det muligt at låne Havnecafeen i forbindelse med afholdelse af fødselsdage og lign. For at benytte Havnecafeen skal man være medlem. Der indbetales et månedligt kontingent på kr. 100.

Se også

Kontakt

Dagcenter Havnen
Havnen 1
7900 Nykøbing Mors
Leder Lilly Hvass
Tlf. 9970 6699
Fax. 9970 6692
E-mail: Dagcenteret@morsoe.dk

Åbningstider

Mandag-torsdag:
Kl. 8.00 – 15.30

Fredag:
Kl. 8.00-14.00

Åbningstider - Café

Søndag
Kl. 13.00-17.00

Onsdag
Kl. 15.30-21.45

Find medarbejder

Søg på en medarbejder