Bostedet Lupinvej

Bostedet Lupinvej er et botilbud til voksne mennesker med varig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Bostedet er renoveret/nybygget i 2008, og består af 22 lejligheder fordelt på 4 enheder. Hver lejlighed består af badeværelse, soveværelse og stue/thekøkken. Til hver enhed hører et fællesrum med køkken, spisestue og dagligstue. Fællesrummene er samlingspunktet ved måltider, hygge og socialt samvær. Personalet lægger vægt på, at Bostedet er beboernes hjem, og at indretningen og atmosfæren giver indtryk af dette. Bostedet har 2 velværerum med spabadekar samt et multihus, som indrettes til et rum, der kan stimulere sanserne. Tanken er, at dette skal videreføres ud i haven, så også her bliver noget at kigge på, røre ved og bevæge sig i.  Bostedet er placeret tæt op af et stort grønt område og ca. 3 km. fra bymidten.

Bostedet er beregnet til længerevarende ophold, og der tilbydes hjælp og vejledning i alle døgnets 24 timer. Der lægges vægt på ligeværd, respekt og indflydelse på eget liv. Med udgangspunkt i dette, arbejder personalet målrettet med et individuelt tilrettelagt tilbud til den enkelte. Dette er beskrevet i handleplaner, som hvert år udarbejdes i samarbejde med pårørende og dagtilbud.

Bostedet yder støtte og vejledning til daglige gøremål, udvikling og vedligeholdelse af fysiske og sociale/psykiske færdigheder. Ture ud af huset, indkøb, ledsagelse til læge mm. er en del af dagligdagen.

Hver beboer tilbydes hvert år en 3 dages individuel tilrettelagt ferie.

Alle som bor her, har et samværs- og aktivitetstilbud på et af aktivitetshusene i Nykøbing. Bostedet råder over 2 busser, og er behjælpelige med transport.

Se også

Kontakt

Bostedet Lupinvej
Lupinvej 7
7900 Nykøbing Mors
Tlf. 9970 6830
Leder Dorthe S. Kristensen

Nyttige links

Pjece - Lupinvej

Find medarbejder

Søg på en medarbejder