Havne
På Mors er der flere havne, hvoraf Nykøbing Mors er den største.
Øvrige havne:
- Sillerslev
- Thissinghuse
- Næssund
- Øst Vilsund
- Feggesund
- Ejerslev
- Sdr. Dråby
STRØMFORBRUG I KOMMUNALE HAVNE I MORSØ KOMMUNE
Alle fartøjer, såsom muslingekuttere, coastere, oplagte skibe, fiske- og lystbåde, der tilslutter sig havnens elnet i perioden fra 15. oktober til 15. april skal have installeret godkendt elmåler ombord og betale for strømforbrug.
Udgifterne i forbindelse med køb og installering af elmåler afholdes af fartøjets ejer.
Aflæsning af måler foretages ligeledes af fartøjsejer og indføres i en journal leveret af Morsø kommune.
Kontrol kan foretages af havnekontoret.
Der er 4 valgmuligheder:
1. Bruger aldrig strøm fra land og er derfor fritaget for elmåler og betaling.
2. Har allerede godkendt og kontrolleret elmåler omborg med udendørs stik-
kontakt.
3. Anskaffer sig en godkendt måler, som skal placeres ombord, helst udendørs.
Stikkontakt skal placeres udendørs
4. Afregner med havnekontor, Morsø kommune efter gældende dagtakst.
I år 2001 60 kr. pr. påbegyndt døgn.
Uanset til hvilket formål og hvor længe der bruge strøm skal der betales, blot der går en ledning ombord. Også for opladning til batteri.
Ved reparationsarbejder betaler de pågældende håndværkere for strømforbrug året rundt, enten ved måleraflæsning eller dagstakst.
Alle fartøjsejere og håndværkere har skriftlig oplysningspligt til havnekontoret om forbrug.
Ordningen træder i kraft den 1. januar 2000.
Omgåelse af ordningen m.h.t. elforbrug, også for kortere tid, udløser straks min. betaling efter dagtakst, som i år 2001 er 60 kr. pr. påbegyndt døgn.
For ikke indtægtsgivende fartøjer betales en årsafgift eller pr. døgn.
Morsø kommune, teknisk forvaltning, den
Jim Friis
Teknisk Service chef / Hans Peter Heltborg
havnemester