Almen genoptræning

Hvis du skal gå til genoptræning, vil sygehuset udlevere en genoptræningsplan til dig.

Genoptræningsplanen sendes  til Morsø kommune og din egen læge.

Når Morsø kommune har modtaget din genoptræningsplan vil den visiterende fysioterapeut kontakte dig indenfor 5 hverdage. Den visiterende fysioterapeut vil som udgangspunkt besøge dig i dit hjem, med henblik på at aftale mål for og omfanget af genoptræningen. Det aftales også her om træningen kan foregå på Sundhedscenter Limfjorden eller om det er nødvendigt at terapeuten kommer hjem til dig.

Den trænende fysioterapeut vil herefter kontakte dig for at aftale tidspunkt for forundersøgelse, hvor træningsindsatsen tilrettelægges og du får dine træningstider udleveret.

Genoptræningen er gratis og varetages af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Dels kommunens egen fysioterapeut og dels private eller regionale leverandører.

Almen genoptræning sker efter Sundhedslovens § 140.

Se også

her finder du os

Sundhedscenter Limfjorden
Strandparken 48, 2. sal
7900  Nykøbing M

Tlf. 9970 6900
Telefontid:
mandag      kl. 07.30-14.30
tirs-torsdag  kl. 07.30-15.00
fredag         kl. 07.30-12.30
E-mail: sundmors@morsoe.dk

Find medarbejder

Søg på en medarbejder