Forebyggende hjemmebesøg
Alle borgere i Morsø Kommune, der er fyldt 75 år, og som ikke modtager både personligt og praktisk hjælp eller bor i plejebolig, får tilbud om at deltage i et årligt informationsmøde på Sundhedscenter Limfjorden og / eller et hjemmebesøg.
Formålet er at drøfte borgerens livssituation. Samtalen vil omhandle, hvordan borgeren klarer sin tilværelse, dagligdag, trivsel, socialt netværk, bolig, økonomi, sundhedstilstand, funktionsevne m.m.
Man behøver ikke at opleve problemer i sin tilværelse for at kunne få glæde af besøget.
Formålet med informationsmødet / besøget:
- At skabe tryghed og trivsel ved at yde råd og vejledning om sund livsstil, aktiviteter og støttemuligheder.
- At oplyse om hjælpeforanstaltninger, som kan forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet.
- At styrke det sociale netværk for at borgeren kan udnytte egne ressourcer.
- At bevare funktionsniveauet længst muligt.
- At indgå i dialog om behov for hjælp og støtte.
Der er tavshedspligt omkring besøget, og det er vigtigt, at borgeren er tryg både ved samtalen og den videre behandling af de oplysninger, der kommer frem under besøget.
Forebyggende sygeplejerske Annette Kirk
tlf. 99 70 69 08
Telefontid man - fredag kl. 08.00 - 09.00
Forebyggende sygeplejerske Rikke Christensen
tlf. 99 70 69 07
Se også
Her finder du os
Sundhedscenter Limfjorden
Strandparken 48, 2. sal
7900 Nykøbing M
Tlf. 9970 6900
Telefontid:
mandag kl. 07.30-14.30
tirs-torsdag kl. 07.30-15.00
fredag kl. 07.30-12.30
E-mail: sundmors@morsoe.dk