Private vandløb
Hvad er vandløb?
Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Kommunen administrerer som vandløbsmyndighed vandløbsloven.
Hvem vedligeholder private vandløb?
Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne. Det betyder, at hver enkelt bredejer er ansvarlig for at vedligeholde alle private vandløb på egen ejendom - det vil sige både at udføre og at betale for vedligeholdelsesarbejdet.
Udskiftning af enkelte rør og udskiftning af længere strækninger med nye rør i samme beliggenhed og koter og med samme diameter betragtes som reparation og er dermed en del af vedligeholdelsen. Udskiftning af rørledninger til anden beliggenhed og/eller anden diameter er at betragte som reguleringer, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
Hvordan skal et privat vandløb vedligeholdes?
Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
Åbne vandløb:
Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved grødeskæring. Der er også mulighed for at plante skyggegivende træer på vandløbets bredder. De afskårne planter skal tages op fra vandløbet, så de ikke stopper vandløbet længere nede.
Det er som regel nok at slå planter i private vandløb en gang om efteråret. Slår du før den 15. september vil planterne gro op igen inden vinter.
Du må også grave løst sand og mudder op, som har aflejret sig på vandløbets bund. Dette sker ofte med flere års mellemrum.
Du må ikke grave grus og sten op, og du må heller ikke grave i fast jord og ler. Hvis du graver grus og sten op, og hvis du graver i fast jord eller ler, laver du en regulering. Reguleringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden.
Vandløb er derudover ofte beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, der ligeledes foreskriver, at man ikke må foretage en ”tilstandsændring”, medmindre man har fået dispensation til indgrebet.
Rørlagte vandløb:
Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes.
Tilslutning til rørlagte vandløb kræver normalt en medbenyttelsestilladelse fra vandløbsmyndigheden. Her kan der blive tale om, at den nye medbenytter skal betale til rørledningens fremtidige vedligeholdelse.
Fejl og mangler
Du skal selv finde ud af, om dine vandløb er i orden, eller om der er fejl og mangler, så de skal vedligeholdes og repareres.
Fejl og mangler ved åbne vandløb kan som regel ses og måles. De almindelige former for vedligeholdelse er, at planterne i vandet (grøden) skæres af, og at løst sand og mudder graves op. Det er sværere at finde fejl og mangler ved rørlagte vandløb og dræn. De mest almindelige former for vedligeholdelse er spuling og skæring af rødder. Den mest almindelige form for reparation er udskiftning af rør.
Undtagelser fra pligten om vedligeholdelse
Der er nogle få undtagelser fra de almindelige bestemmelser om vedligeholdelse:
- Åbne vandløb, der henligger i naturtilstand og i mange år (f. eks. mere end 15 år) ikke har været vedligeholdt, er beskyttet efter lov om naturbeskyttelse. De må ikke vedligeholdes. Det er ofte skovbække, der har pænt fald og en bund med mange sten. I sådanne vandløb kan du høre vandet risle og klukke.
- Det kan også dreje sig om fordeling af udgifterne til vedligeholdelsen på en strækning af et vandløb.
To eller flere parter kan have truffet aftale om partsfordeling. Partsfordelinger bygger på aftaler, som er indgået i forbindelse med, at der er gennemført et projekt i vandløbet. Aftalerne er altid skrevet ned i forlig, kendelser eller afgørelser. Ofte er aftalerne tinglyst på ejendommene. Forlig, kendelser og afgørelser bør findes på de ejendomme, som er med i fordelingen af udgifterne. Vandløbsmyndigheden kan også have kopier af papirerne.
Hvorfor indeholder loven regler for vedligeholdelse af private vandløb?
Nogle af vandløbslovens funktioner er at løse konflikter mellem grundejere om vandløbens brug og vedligeholdelse. Konflikterne bunder ofte i spørgsmål om, hvorvidt der er sket ændringer i vandføringen. Vandløbsloven indeholder derfor udførlige beskrivelser af:
- Vedligeholdelse af alle vandløb uanset deres klassifikation.
- De enkelte bredejeres pligter og rettigheder.
Vandløbsloven indeholder desuden udførlige bestemmelser om, at ændringer af vandløbene skal godkendes af vandløbsmyndigheden, samt om hvordan sådanne godkendelser skal udføres. Der er således:
- Pligt til at udføre vedligeholdelse.
- Pligt til ikke at ændre forholdene uden tilladelse.
Kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb?
Vandløbsmyndigheden kan ikke udarbejde regulativer for private vandløb.Vandløbsloven giver mulighed for, at vandløbsmyndigheden efter anmodning fra bredejere kan udarbejde bestemmelser for vedligeholdelsen omfang og udførelse.
Sådanne bestemmelser vil følge vandløbslovens ordlyd om vandløbsvedligeholdelse nøje.
Kan der blive tale om erstatningsansvar ved mangelfuldt vedligeholdelse?
Mangelfuld vedligeholdelse kan medføre erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme mv.Skader skal kunne henføres til den manglende/mangelfulde vandløbsvedligeholdelse. Erstatningskrav kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Den erstatningssøgende indbringer sagen.
Skal berørte parter give oplysninger?
Den enkelte lodsejer skal afgive alle oplysninger, som er nødvendige for Vandløbsmyndighedens vurdering af aktuelle sager, herunder dokumentation for, at/om vedligeholdelsespligten er overholdt. Denne pligt er beskrevet i Vandløbslovens § 58.
Loven har fastsat straffebestemmelser for den, der undlader at meddele de nødvendige oplysninger. Straffeforanstaltning, som omfatter politianmeldelse og bødestraf, er beskrevet i Vandløbslovens § 85.
