Småbygninger på maks 50 m2

Skure, garager, carporte, udhuse, overdækninger mv. som ikke anvendes til beboelse.

Småbygninger med et maksimalt areal på 50 m2 skal anmeldes til Team Byg i Morsø Kommune. Disse byggearbejder kan påbegyndes 14 dage efter kommunen har modtaget anmeldelsen, med mindre kommunen reagerer på anmeldelsen. Påbegyndes byggeriet før der foreligger en accept fra kommunen, er det dog stadig grundejerens ansvar, at den gældende lovgivning overholdes.

Ansøgningsmateriale skal minimum bestå af:

  1. Underskrevet ansøgningsskema
  2. Situationsplan over byggegrund i mindstemål 1:500 visende:
    beliggenhed af nuværende og projekterede bygninger, afstande til skel, samt terrænkoter ved terrænreguleringer
  3. Målfast plantegning i mindstemål 1:100
  4. Målfast snittegning i mindstemål 1:100
  5. Facadetegninger i mindstemål 1:100 med indtegning af eksisterende og fremtidig reguleret terræn
  6. Oplysninger til brug for BBR, herunder arealberegning, materialevalg for facade og tag

Tegninger skal indsendes i 1 eksemplar.

Småbygninger der kan opføres uden tilladelse:

 

Der er den 1. juli 2011 indført nye regler for småhusbyggeri under 35 m2 (20 m2 for rækkehuse) 

I nogle tilfælde er muligt at opføre byggeri, uden at søge tilladelse ved kommunen.

Du kan bruge følgende Skema for garage - udhus byggeri til at undersøge om du kan opføre dit byggeri uden tilladelse fra kommunen. 

 

Kan dit byggeri ikke opføres efter de nye regler, skal du anmelde byggeriet til kommunen på normalt vis

Bygninger der kan opføres efter de nye regler, skal stadig registreres på din ejendoms BBR (bygge og bolig register), og du har pligt til at informere kommunen om dit byggeri.

Når du informerer kommunen om dit byggeri opført efter de nye regler, skal nedenstående skema udfyldes og sendes til kommunen, som bilag til BBR registreringen.

 

Husk erklæring

Ansøger skal – forinden byggeriet tages i brug – indsende en erklæring, hvor ansøger skriver under på, at byggelovgivningen er overholdt, og at der er vedlagt den fornødne dokumentation for, at de tekniske bestemmelser er overholdt. Erklæringen med eksempler på dokumentation vedr. tekniske forhold fremgår af bilag 8 i BR-10.

Se også

Find medarbejder

Søg på en medarbejder