Fyrværkeri

Skal være godkendt

Udover at nyde effekten af fyrværkeriet skal man altid være forsigtig med brugen af fyrværkeri. Det fyrværkeri man affyrer skal altid være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Godkendelsesnummeret skal altid fremgå af indpakningen af fyrværkeriet.

Opbevaring og salg af konsumfyrværkeri i detailhandelen skal ske efter Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse.

Tilladelse til opbevaring og salg

Anmeldelse om opbevaring samt ansøgning om tilladelse til opbevaring og salg af fyrværkeri i detailhandelen, skal indsendes til Beredskabsafdelingen Morsø Kommune, på følgende ansøgningsskema - fyrværkeri.

Såfremt det er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager, kan en tilladelse eller godkendelse, som er udstedt efter ovennævnte regler, tilbagekaldes af beredskabsmyndigheden.

Gode råd

Når det er sæson for fyrværkeri og det desværre også sæson for skader forårsaget af fyrværkeri. Her får du en række gode råd til, hvordan du omgås og bruger fyrværkeri:

  • Køb fyrværkeri i sidste øjeblik, opbevar det tørt og vær opmærksom på, at det er ulovligt at opbevare mere end 1,5 kg NEM (NettoEksplosivMasse) fyrværkeri i en privat husstand.
  • Når du skal bruge fyrværkeri, bør du opbevare det i en pose eller i en kasse. Læg det aldrig i lommen, da en gnist kan antænde det.
  • Brug aldrig ulovligt eller hjemmelavet fyrværkeri. Det ulovlige fyrværkeri bliver ikke kvalitetskontrolleret. Det kan eksplodere lige op i ansigtet på dig. Forsøg aldrig at ændre på fyrværkeri eller lave dit eget, da det er eksplosive stoffer - ikke legetøj.
  • Udnævn en fyrværkerimester! Fyrværkerimesteren udnævnes før middagen begynder og holder sig selvfølgelig ædru til efter affyringen.
  • Læs den vedlagte brugsanvisning til fyrværkeriet.
  • Husk beskyttelsesbriller, både til børn og voksne. Hvert år mister især mange voksne helt eller delvist synet ved fyrværkeriulykker.
  • Brug raketholder eller stativ, som er beregnet til formålet. Brug aldrig flasker eller andet, der kan vælte. En snedrive er heller ikke velegnet som affyringsrampe.
  • Kast aldrig fyrværkeri efter nogen. Selv et lille heksehyl kan lave grimme skader, hvis det ryger ned i kraven på en jakke eller flyverdragt.
  • Pas på håret, især langt hår, der flagrer. Tænk ligeledes over, om din påklædning er lavet af letantændelige materialer.
  • Hold aldrig antændt fyrværkeri i hånden. Fyrværkeri skal sidde i holdere eller ligge på jorden, før du sætter ild til. Hvis der er fejl i det, kan det eksplodere lige efter, at lunten bliver tændt.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser. En fuser er et defekt stykke fyrværkeri, som du ikke længere kan regne med. Så forsøg ikke at tænde det igen - heller ikke dagen efter.
  • Anmeld ulovligt fyrværkeri Godkendt fyrværkeri skal have et SIK-nummer. Nummeret skal sidde på fyrværkeriets etiket.

Ulovligt fyrværkeri

Hvis du finder fyrværkeri uden SIK-numre, eller hvis du har mistanke om, at fyrværkeriet er ulovligt, kan du altid henvende dig til Sikkerhedsstyrelsen på tlf. 33 73 20 00.

Se også

Find medarbejder

Søg på en medarbejder