Sprog

3-års sprogvurdering

En 3-års sprogvurdering er en vurdering af barnets sproglige udvikling i 3-års alderen.

Sprogvurdering af 3-årige foretages, når der foreligger en faglig vurdering af behovet enten ved uddannet personale i dagtilbud eller ved medarbejder på RBU (Rådgivningscenter Børn og Unge).

Forældre har pligt til at lade deres barn sprogvurdere samt lade det deltage i den efterfølgende sprogstimulering, såfremt der foreligger en faglig vurdering af behovet. Sprogvurderingen foretages indenfor alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år 4 mdr.

Går i barnet dagtilbud, får forældrene information om sprogvurderingen af personalet. Hvis barnet ikke går i dagtilbud, og forældrene ikke tager imod 2½-års besøget af sundhedsplejen, udleveres folderen ved henvendelse til Skoler og dagtilbud eller til Rådgivningscenter Børn og Unge. Den kan også ses her

De overordnede mål med 3-års sprogvurderingen er:

  • at identificere de børn, som har brug for en generel, eller særlig indsats med henblik på at tilegne sig et alderssvarende sprog.
  • at give personalet i dagtilbuddene et værktøj, i deres pædagogiske praksis med sprogarbejdet, som de er forpligtet til at gennemføre. 

Pædagogisk opfølgning af sprogvurderingen skal foregå inden for rammerne af børns dagligliv – i dagtilbudet og i hjemmet.

Sprogstimulering af to-sprogede børn

Forældrene til to-sprogede børn i alderen 3 – 6 år er forpligtiget til at tage imod tilbud om sprogstimulering af deres barn, såfremt det vurderes som nødvendigt. Tilbudet gives i kommunens daginstitutioner.