Børnehaven Majgården

Børnehaven Majgården er en kommunal daginstitution normeret til 30 børn i alderen 3 – 6 år.
Majgården er en hyggelig gårdbørnehave, indrettet i en landejendom og beliggende i landsbyen Frøslev på Midtmors.
Stuehuset er indrettet med samme faciliteter, som en almindelig børnehave. Børnene har base i de tre grupper Guldsmede, Mariehøns og Sommerfugle, og er opdelt efter alder.
Vi prioriterer, at børn og voksne oplever en tryg, udfordrende hverdag med en god og glad atmosfære.

Vi har en stor spændende legeplads med bålplads, mooncarbane, klatrestativ, udkigstårn, kælkebakke, redegynge m.m. samt en stor gammel have med høje træer og mark til gederne.
Staldbygningen har vi indrettet med træværksted, kreativt rum og dyrefold. Vi har høns, kaniner,marsvin og geder.

Vi inddrager de seks temaer fra læreplanen i vores dagligdag, og anvender dem i evalueringen af årets gang i samarbejde med forældrerådet.

Vi udarbejder barnets bog sammen med forældrene. Bogen følger barnet gennem tiden i Majgården, hvor vi løbende sætter fotos, tegninger mv. ind i mappen. Ved skolestart får barnet bogen med hjem.

Vi læggger meget vægt på udeliv og dyrene indgår i det pædagogiske arbejde. Vi tror på, at omgang med dyr giver børnene større bevidsthed om mange aspekter, i den verden de lever i.

Vil du vide mere om vores børnehave, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 99706637.

Børnehaven Majgården hjemmeside

Se også

Her finder du os

Børnehaven Majgården
Elsøvej 233, Frøslev
7900 Nykøbing Mors
Telefon 9970 6637

Åbningstider

Mandag             6.15 - 16.30
Tirsdag-Onsdag  6.15 - 16.45
Torsdag             6.15 - 16.30
Fredag               6.15 - 16.15

Find medarbejder

Søg på en medarbejder