Børnehuset Unikken
”Børnehuset Unikken skal til enhver tid være et rart, sjovt og inspirerende sted at være for både børn og voksne”
Vi har masser af plads inde, 640 kvadratmeter, og dertil en stor gymnastiksal, samt masser af plads ude. Vi har til huse i den gamle skole i Tødsø, og er nomeret til 48 børn, fordelt på fem grupper: Boblerne (0-3 år), Spilopperne, ChiliRafferne, ABC'erne og Humlebierne, sidstnævnte er en specialgruppe, med tre voksne og plads til 6 børn.
I Børnehuset Unikken skal alle børn og voksne føle sig velkomne og betydningsfulde, og vi arbejder for at børnene bliver mødt i en rar og tryg atmosfære, som giver grobund for spontanitet, nysgerrighed og glæde.
Dagene skal være trygge, sjove og udviklende for det enkelte barn, og det gør vi muligt ved at give god plads til legen, men også ved at igangsætte og inspirere barnet til forskellige aktiviteter.
Udgangspunktet for vores pædagogik er hverdagen i børnehaven, og samspillet mellem de enkelte personer, både børn og voksne. Vi arbejder udfra en ressourcefocuseret og anerkendende tilgang til mennesket, og alt personale vil i år 2015 være uddannet i KRAP, som er en anerkendende og ressourcefocuseret pædagogik.
Vi vægter: motoriske aktiviter, eventyr/fortællinger, kreative processer og et aktivt udeliv, hvor vi finder småkryb, laver bålmad og huler i vores lille skov, og tager på ture til strand og skov.
”Børnehuset Unikken, et godt sted at være barn”
Vil du vide mere om os, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf: 99706652, eller klik ind på vores hjemmeside og se vores dejlige børnehus.
Læs mere på: Børnehuset Unikken
Se også
Her finder du os
Børnehuset Unikken
Gl. Landevej 42
7900 Nykøbing Mors
Telefon 99 70 66 52
E-mail: unikken@morsoe.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag kl. 6.15 - 16.40
Torsdag kl. 6.15 - 16.45
Fredag kl. 6.15 - 16.00