Villa Ville Kulla
Villa Ville Kulla er Morsø Kommunes Børne - og Familieinstitution. Det er en kommunal døgn/observations-og aflastningsinstitution, der drives under Morsø Kommunes Serviceområde Børn og Undervisning.
Villa Ville Kulla består af 3 børnehuse beliggende i Flade på Mors.
I Børnehusene bor børn i alderen 0-18 år. Børnene har egne værelser, mindre søskende har mulighed for at dele værelse.
I Familiehuset kan forældre opholde sig både før og efter fødsel i kortere eller længere perioder.
Der kræves en faglig vurdering for optagelse på Villa Ville Kulla.
På Villa Ville Kulla tages der udgangspunkt i at:
- alle børn/forældre er værdifulde og har ret til et godt liv.
- alle børn/forældre kan lære at tage vare på eget liv, så langt deres forudsætninger rækker.
- alle børn/forældre yder deres bedste.
- alle børn udvikler sig bedst sammen med andre, da vi mener at bæredygtige relationer er helt afgørende for et menneskes trivsel.
- alle børn/forældre bliver præget af deres opvækst.
Læs mere på Villa Ville Kullas egen hjemmeside. Se boksen til højre.