Den sammenhængende børnepolitik

Morsø Kommunes sammenhængende børnepolitik på børne- og familieområdet er fra 2006.

Det er Kommunalbestyrelsen, der vedtager og offentliggør en sammenhængende børnepolitik.

Tilsvarende er det Kommunalbestyrelsens ansvar, at der løbende er sammenhæng mellem serviceniveau og de dermed forbundne økonomiske ressourcer.

Den sammenhængende børnepolitik skal binde hele børne-/ungeområdet sammen, så der ydes en sammenhængende indsats for udsatte børn og unge.

Familiens ressourcer er grundlaget

Kommunalbestyrelsen er grundlæggende af den opfattelse, at alle familier og det enkelte barn eller den enkelte unge besidder nogle ressourcer. I Morsø Kommune vil vi til enhver tid understøtte og bygge på eksisterende ressourcer i familien. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for barrierer.

Intention

Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at tidlig indgriben sikrer mulighed for løsning tæt på barnets og den unges hverdag – inden for eller tæt på, hvad der ville blive opfattet som ”normalsystemet” i forhold til barnets eller den unges alder og udviklingstrin.
Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i.

Målgruppe

Den sammenhængende børnepolitik i Morsø Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge, og politikken omfatter generel forebyggelse såvel som særlig støtte i form at specifikke forebyggende foranstaltninger og anbringelser i forhold til den mest belastede del af målgruppen som beskrevet i ”Børn på Mors” og i anbringelsesreformen.

Hele børnepolitikken kan læses i boksen til højre.